I løbet af januar, opdaterer vi hvordan iKontrolhjemmesiden ser ud. 

Baseret både på kundefeedback og vores eget ønske om at gøre hjemmesiden nemmere at bruge, laver vi en forbedring af menustrukturen på hjemmesiden. 

Kort sagt, omfatter ændringerne følgende: 

  • Én samlet menu til alt i venstre side af skærmen

  • Et søgefelt hvor du kan søge på projekter, personer, etc. 

  • Et nyt supportområde 

For god ordens skyld, må vi hellere nævne at det ikke vedrører appen - jeres folk i marken har derfor ikke behov for at blive trænet igen. 

Fremadrettet, vil du have adgang til alt fra brugere til indrapporteringer i den samme menu. Vi har samlet den vandrette projektmenu og den horisontale administratormenu i et område som består af tre "lag"

"Dine projekter"

Når du klikker på "Dine projekter", vil du i sidens hovedbillede se en samlet oversigt over alle dine projekter. Derudover, vil du se at menuen i venstre side ændrer sig til at passe til det valgte projekts indstillinger, ift. moduler.

Fx kan du klikke på "Digital KS" og derefter "Skemaer" for at se skemaoversigten på projektet (1).

Projektindstillinger, som fx sagsoplysninger, underprojekter og lignende vil du finde i bunden af din projektmenu (2).

(Klik på billedet for at åbne det i en ny fane)  

"Global"

Vælger du "Global" i menuen, vil du se information på tværs af alle projekter. Har du fx brug for et overblik over alle modtagekontroller, vil det være her du finder det. 

"Konto"

Som administrator, skulle du før åbne menuen i højre side hvis du skulle oprette en ny bruger, ændre udskriftindstillinger, etc. Det skal du fremover gøre fra "Konto".

Hvis du fx skal oprette en ny bruger, skal du nu vælge "Brugere" og derefter "Intern". Her kan du se alle brugere og oprette nye - præcis som du kender det. 

Søgning

Hvor du før fandt din projektoversigt, har vi nu lagt et søgefelt som du kan bruge til søgninger på tværs af kontoen. Du kan fx søge på en bruger - og klikker du på navnet sendes du direkte videre til indstillingerne for brugeren. 

Support

Fra januar, vil du også opleve at vi har opgraderet muligheden for at få support uden at "forlade" hjemmesiden. 

Du kan starte en ny samtale med vores support (1) og du vil også have adgang til at se tidligere samtaler (2). Derudover, kan du søge efter hjælp, i form af artikler og lignende, direkte i supportappen. 

Vi kommer løbende til at tilføje forskellige supportmuligheder i den kommende fremtid.

Vi håber du bliver glad for de ændringer vi har lavet og at de kommer til at hjælpe dig i dagligdagen. 

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at tage fat i vores support - god fornøjelse :-)

Fandt du dit svar?